300 stemmer for Sangens år  - tilbage til forside

I forbindelse med Sangens År 2008 blev en enestående korbegivenhed afviklet på Bramstrup Gods med korleder og komponist John Høybye og et kor på 300 sangere fra hele Fyn. Koncerterne fandt sted lørdag den 20. september 2008.

På programmet var 12 korsange af John Høybye i velklingende arrangementer, hvor alle stemmegrupper tilgodeses med melodiske passager. 10 af sangene var fra ”Dagen og Vejen”, som blev uropført på Den Sorte Diamant og udgivet på CD.

Det landsdækkende Sangens År 2008, som Faaborg-Midtfyn Kommune ønskede at markere, var oprettet på initiativ af Michael Bojesen, en af landets førende korledere og chefdirigent for DR Radiopigekoret. ”Sang skal igen blive en del af hverdagen, og ønsket er, at hele Danmark igen skal mærke glæden ved sang”.

Bramstrups store lade udgjorde den perfekte ramme hvad angår størrelse, akustik og omgivelser. Den katedralagtige lade, hvis akustik er på niveau med de bedste internationale koncertsale, var nøglen til at give både publikum og kordeltagerne den ultimative oplevelse.

Projektet blev til i samarbejde mellem idémand, projektleder og kulturkonsulent Jesper Hedegaard, musikskoleleder Helle Jakobsen, organist og korleder Kirsten Retoft, korleder og komponist John Høybye og Niels Langkilde fra Bramstrup.

300 stemmer for Sangens År var støttet af Faaborg-Midtfyn Kommune, Kulturregion Fyn og Region Syddanmark.

Dirigent:

  • John Høybye

Medvirkende kor:

  • Horne Blandende Kor

  • Odin Koret

  • Ryslinge Sangkor

  • Fynsk Fuga

  • Odense Motetkor

  • Bogensekoret

  • Hjallese Kirkes Voksenkor

  • Pro Cantu Koret

  • Pilekoret

  • Ringe Kirkes Pigekor

  • Faaborg Kor klang

  • Nr. Lyndelse Koret

  • Rydså Koret

Medvirkende musikere:

  • Sax: Mads Haaber

  • Klaver: Jørgen Kaufmann

  • Bas: Mikkel Nielsen

  • Trommer: Thure Dann Petersen

  • Kirsten Wind Retoft: Indstudering af solister og sologrupper

Liveoptagelse:


k