Anmeldelse af koncert på Hornbæk Jazzklub – af Søren Damving, Helsingør Dagblad

Jesper Hedegaard Sound of Brasil på Kulturhuset Bølgen fredag den 6. april 2018

Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde er en sjælden kombination af koncertsal og spisested. Her holder Hornbæk Jazzklub til med deres arrangementer hver den første fredag i måneden. Der er plads til mere end 100 spisende gæster, som indtager deres pladser halvanden time før musikken begynder. Når musikerne indtager scenen dæmpes lyset i salen og bordene trækker sig ligesom tilbage, og stedet bliver en koncertsal, hvor publikum ikke behøver at flytte sig, men kan forblive på deres gode pladser ved bordene.

Baren er tavs når musikken spiller, men i pausen vågner den op til dåd, som en anden Holger Danske, og rasler, ikke med sablen, men med glas, flasker, kaffe og kage. Publikum blander sig både med hinanden og med musikerne, og der opstår et midlertidigt tæt og smukt fællesskab.

Det var den samme gode stemning, der herskede blandt musikerne, da Jesper Hedegaard i fredags præsenterede sit Sound of Brasil på Bølgen. Den brasilianske Samba har mange forgreninger, og hver rytme har sit eget liv og sit eget navn. Det ved Jesper Hedegaard meget om, efter at have boet i Brasilien i mange år. Han kom dertil i 1976 og fik venner, som han tog til med til Danmark. Nogle bor her stadig, andre er taget hjem igen og nye er kommet til. I fredags var det bassisten Sidiel Vieira og trommeslageren Celso de Almeida. Når de spiller ser det legende let ud, men det er kun fordi de er mestre på deres instrumenter. Musikken flyder fra dem, som en tsunami, hvis kæmpekræfter ikke bemærkes før den møder modstand.

I fredags var der ingen modstand for Jesper Hedegaard kan sine sambaer og aftenens solist var i verdensklasse. Det var Alexander Kraglund, der uden en node spillede den mest forrygende brasilianske violin og bratsch med et utal af små forskydninger i det rytmiske og overraskende harmoniskift i det melodiske, som er en væsentlig detalje af musikken.

Alexander Kraglund spillede mest bratsch og den dybe klang blandede sig smukt med Jesper Hedegaards pianospil, der for det meste foregik i det høje register. Bassisten spillede kontrarytme og kun meget lidt walking bas som i jazzen. Han legede lystigt med de i forvejen dansende rytmer i humørfyldt kontraspil og han kunne boltre sig frit i kraft af, at trommeslageren udgjorde et skridsikkert underlag for musikken.

Aftenens mange forskellige stykker musik var en blanding af Jesper Hedegaards egne kompositioner og den bossa nova, som Antonio Carlos Jobim startede i begyndelsen af 60’erne med A Girl From Ipanema.

Et er at spille violin, et andet er at spille mundharpe og dette instrument benyttede Alexander Kraglund i omkring halvdelen af stykkerne. I hans violinspil var der næsten ingen referencer til Svend Asmussen, hvilket kan undre. I mundharpespillet var der stor inspiration fra Toots Thielemans.

Jesper Hedegaard er måske ikke verdens mest kendte pianist, men ved at tænke på en anden pianist, nemlig Chick Corea (som spiller på Kulturværftet i slutningen af april), og nogle af hans sambainspirerede kompositioner som La Fiesta og Amando’s Rhumba får man en fornemmelse af den musik, der blev spillet på Bølgen i fredags.

At Bølgens egen lydmand, Casper Skovgaard, også ved hvilke knapper man skal røre ved, og ikke røre ved, er den ekstra kvalitet som Bølgen har, og som mange andre spillesteder bare må drømme om.

Søren Damving, journalist

Tagged as .