Brasilianske Stjerner med Jesper Hedegaard Trio 4# – Boa Nova Tribute

Det er fjedre år i træk at Brasilianske Stjerner med Jesper Hedegaard Trio afvikler turné i Danmark. I år med Luiz Chuim Siqueira (SP) – trommer og Rômulo Duarte (RJ) – kontrabas, samt Alexander Kraglund – violin, bratsch og Jesper Hedegaard – piano

Turnéen i 2016 er speciel fordi, vi med Boa Nova Tribute markerer 40-året for en stor musikalsk begivenhed, hvis aftryk herhjemme kan læses endnu i dag. Mange danske jazzmusikere fik dengang lejlighed til enten at spille med eller få undervisning af nogle af Boa Novas musikere, som blev boende en årrække i Danmark.

Det hele startede i 1976 da Jesper Hedegaard hentede den brasilianske instrumental gruppe BOA NOVA til Danmark og producerede 21 koncerter samt radiooptagelse ved Jens Jørn Gjedsted. Det fik banebrydende betydning for Danmark og for Jesper personligt. Den historie fortælles i videoen som vises umiddelbart inden koncerten.

De to Brasiliansk Stjerner er trommeslageren Luiz Chuim de Siqueira som spillede med Boa Nova i 1976 og den markante bassist Rômulo Duarte som har spillet med Jesper i både Danmark og Brasilien.

Fra Boa Novas repertoire af egne kompositioner spiller vi 8 numre, og omskriver de originale arrangementer fra septet til kvartet. Det er kompositioner, som hidtil ikke er spillet af andre og ikke i Danmark siden 1976.

Koncerten viser brasiliansk instrumentalmusik med vægt på rytme, melodi, harmoni og improvisation som Boa Nova introducerede den i Danmark. Udover Boa Novas numre er også 5 af Jesper Hedegaards kompositioner på repertoiret, så som Frutos do Nagé og Reencontro.

Trommeslageren Chuim er en mester i stilarten og en af de få nulevende musikere som var med i 60’erne, da det hele begyndte i Rio de Janeiro. Mødet mellem den ”gamle” og den ”unge” brasilianske bassist vi være spændende og givende for alle i gruppen.

Alexander Kraglund og Jesper Hedegaard er nået langt i deres samarbejde og en musikalsk modning har fundet sted. Der vil være mulighed for, at nå et nyt niveau indenfor denne brasilianske stilart, i samarbejdet disse to vidunderlige brasilianske musikere.

Koncerter:

  • 1. marts Paradise Jazz, HUSET kl. 21.00
  • 3. marts Klaverfabrikken, Hillerød kl. 19.30
  • 5. marts Ministeriet, Æbletoft Kulturhus kl. 20.30
  • 12. marts Kulturhuset Islands Brygge kl. 20.30 (med Aurélio Raposo)
Tagged as .