Den Brasilianske Musiktradition – Hermeto Pascoal – Radio Jazz
Hermeto Pascoal, født i 1936 i delstaten Alagoas i Brasilien, var og er en af Brasiliens mest eksperimenterende og produktive musikere. Han døde den 13. september 2025 i alder af 89 år. Som multiinstrumentalist, komponist, arrangør og bandleder, er han kendt for at blande brasilianske folkemusik-traditioner med improvisation og ekstensive eksperimenter med lyd — herunder brug af hverdagsting og usædvanlige instrumenter. Han er berømt for både små intime ensembler og større bandkompositioner, og hans produktion tæller tusinder af kompositioner og et væld af albums.
Pascoals musik krydser grænser mellem brasiliansk populærmusik, folkemusik, harmonisk kompleks instrumentalmusik og frie improvisationer. Han afviste ofte strenge genrebetegnelser. I et interview på TV Brasil beskrev han sin musik som “universal”: ikke som en slags musikstil, men som en tilgang “uden fordomme, med kærlighed … ikke for at imitere andre, men for at være sig selv.
Jeg besøgte det intime spillested BAIUCA i São Paulo i 1980, og både jammede og hang ud med musikerne. De fortalte at Hermeto, som ofte optrådte på BAIUCA i 70erne, plejede at øve sig på fløjte på toilettet i pauserne. Andre kilder siger, at han var kendt for at øve overalt – backstage, i garderober og køkkener i pauserne. Hans ry som en musiker, der aldrig “slukkede” sin kreativitet, var udbredt. Han var bogstaveligt talt altid i musik mode.