Den Brasilianske Musiktradition – João Gilberto – Radio Jazz

João Gilberto betragtes som en genial kunstner der revolutionerede brasiliansk musik ved at skabe et nyt guitarbeat – en ny måde at spille samba: Bossa Nova. Udgivelsen af Chega de Saudade i 1959 sendte en chokbølge i gennem miljøet af musikere, sangere og kulturbevidste journalister. Mange musikere som Wanda Sá, Carlos Lyra og Roberto Menescal har udtalt, at det ændrede deres syn på brasiliansk musik radikalt. Nu ville alle spille på den måde.

João Gilberto Prado Pereira de Oliveira er født Juazeiro i staten Bahia i 1931 og han døde i Rio de Janeiro i 2019. Han betragtes som en genial kunstner der revolutionerede brasiliansk musik ved at skabe et nyt guitarbeat – en ny måde at spille samba: Bossa Nova.

Han tog 2 elementer fra favelaens samba – surdo og tamborim – og satte dem sammen til en forenklet sambarytme som kunne markeres med den ene hånds tommelfinger på grundslag og bastoner, samt pegefinger, langemand og ringfinger som markerer de rytmiske synkoper og samtidig angiver akkordens toner. Jobim sagde at kanevalssamba er en mur af rytme hvor alle rytmiske rum er udfyldt. João Gilberto kom med luftig og forenklet samba med plads.

João Gilberto ændrede måden at synge på fra kraftfuld stemmeføring med vibrato til blød sang med masser af luft. Hans måde at synge på har også en rytmisk elasticitet, forstået sådan, at han nogle gange synger lidt bagud og somme tider lidt foran beatet. Han ændrede måden at spille udvidede akkorder på, ofte med bassen på en anden tone end grundtonen. João Gilberto er den store Bossa Nova fortolker.

Jeg vil starte med at spille et nummer fra 1959. Den første store milepæl som klart markerede tilstedeværelsen af Bossa Nova på den brasilianske scene, med João Gilberto som indspillede Chega de Saudade – af Antônio Carlos Jobim e Vinícius de Moraes. 

Hans barndom og ungdom var præget af musik i det omfang som det var muligt. Allerede som 7årig viste det sig, at han havde privilegerede øre. Han spillede altid i skolekorpset, og dannede vokalgrupper med skolekammerater.

Han havde mulighed for at høre Orlando Silva, Dorival Caymmi, Carmen Miranda, Duke Ellington, Tommy Dorsey og Charles Trenet fra byens højttalere. Som 14-årig fik han sin første guitar af sin far.

Han flyttede til Salvador i 1947. I løbet af de tre år, han boede i hovedstaden i Bahia, opgav han sine studier for udelukkende at hellige sig musikken og begyndte, som 18-årig, sin kunstneriske karriere i Rádio Sociedade da Bahia. I 1950 blev João Gilberto inviteret til at slutte sig til vokalensemblet Garotos da Lua, (som betyder drengene fra månen) og rejste til Rio de Janeiro. Her mødte han Luiz Bonfá, Luís Telles, Tom Jobim og mange andre kunstnere, og dér kom der skub i hans karriere og udvikling.