Den Brasilianske Musiktradition – Paulinho Trompete – Radio Jazz
Paulinho gjorde kunsten at spille på trompet til sit livs drivkraft, der førte til, at han blev anerkendt som en af giganterne på dette blæseinstrument. Paulinho Trompete refererede til den brasilianske musiktradition og spillede også Jazz blandt andet med Dexter Gordon og Chet Baker. Han ledte sit eget band, men som næsten alle store brasilianske musikere, der kom professionelt ind på scenen i 1960’erne, akkompagnerede han også de største navne i MPB såsom Chico Buarque, Gal Costa, Gilberto Gil, Nana Caymmi, for blot at nævne nogle få stjerner i Brasiliens musikalske konstellation.
Paulinho Trompete er født i 1950 i Rio de Janeiro og døde i en alder af 69 i 2019. Han var en genial brasiliansk trompetist, bandleder og komponist, som med stor musikalitet blev anerkendt i Brasilien, USA og Europa som en af verdens fremmeste trompetister.
Paulinho begyndte at spille trompet i en alder af 8, og hans musikalske start var at spille i Pinsekirken. Som 16-årig begyndte han sin professionelle karriere, og optrådte i første omgang til danseballer med forskellige bands, såsom Ed Lincoln og Laffayete.
Han er opvokset i bydelen Bangú i Rio de Janeiro, og jeg vil lægge ud med en komposition af Paulinho Trompete som netop hedder Via Bangú. Det er fra en koncert på Teatro do Sesc Paulista i 2009 med nogle af Brasiliens førende musiker
Trommeslageren Luiz Chuim de Siqueira beskriver deres møde: Jeg mødte Paulinho i midten af 60’erne da jeg spillede til et dansebal i min provinsby i staten São Paulo. År senere mødtes vi i Paris, mens vi spillede med Tânia Maria. Da han vendte tilbage til Rio i 80’erne, fandt han et meget godt miljø. Han arbejdede sammen med Lenny Andrade og indspillede flere soloalbum. Han var meget beundret.