Den Brasilianske Musiktradition – Radamés Gnattali – Radio Jazz
Komponisten, pianisten og orkesterlederen Radamés Gnatali blev født i 1906 i Porto Alegre i den sydligste delstat Rio Grande do Sul. Han var ven med Tom Jobim og Radamés og Tom var naboer i mange år i Jardim Botânico-kvarteret i Rio de Janeiro. Fra slutningen af 1920-erne og frem til sin død i 1988 var han en nyskabende og toneangivende arrangør og orkesterleder for Den Brasilianske Musiktradition.
Hans stil kan lyde old school. Men han er med i serien om den Brasiliansk Musik Tradition, fordi han var banebryder allerede i 20ern og 30erne, og for eksempel havde stor indflydelse på, den fremragende komponist, som Antonio Carlos Jobim udviklede sig til.
Han er anerkendt, både nationalt og internationalt, som en af de største mestre inden for brasiliansk musik. Hans koncertværk på omkring 300 stykker, indeholder klaver- og guitarsoloer, såvel som meget kammermusik og symfonisk musik.
Radamés arbejdede altså både med klassisk og populær musik, samt som dirigent, og orkestrerede og arrangerede talrige værker. Hans alsidighed omfatter både instrumenter som guitar og cavaquinho spil, samt klassiske klaverkoncerter. Han arbejdede på flere radiostationer som arrangør af populærmusik.
Hvad populærmusikken angår, brillerer han også med en enestående position i forhold til sine samtidige kolleger. Ikke kun for omfanget af hans produktion, men også for hans intensive og samarbejdsvillige tilstedeværelse over for sambamusikere på radiostationerne. Radamés har altid indset og bekendt, hvor meget han har lært af dem.