Samba 1

Den Brasilianske Musiktradition – Samba – Radio Jazz

Samba – en brasiliansk danse- og musikgenre – er et af de mest udbredte elementer i brasiliansk musikkultur. På grund af sin store tilstedeværelse i hele Brasilien, antager samba forskellige former i hver region. Hovedgrupperne er Samba fra Bahia, Samba fra Rio og Samba fra São Paulo. Slaverne bragte forskellige danse og rytmer med sig som Umbigada, Semba, Batuque, Jongo og Lundú. Ud af de stærke afrikanske traditioner opstod Samba de Roda i det 19. århundrede eller før. Dvs. at det er mindst 200 år siden. En præcis periode kan ikke angives.

Jeg vil fortælle historien om oprindelsen af samba. Slaverne som siden 1535 blev tvunget til den brasilianske nordøst kyst til staten Bahia, kom fra forskellige folkeslag som tilhørte regioner, svarende til lande som Nigéria, Guinea, Cabo Verde, Senegal, Togo, Benin, Elfenbenskysten, Serra-Leone og Gana.

Slaverne bragte forskellige danse og rytmer med sig som Umbigada, Semba, Batuque, Jongo og Lundú. Ud af de stærke afrikanske traditioner opstod Samba de Roda i det 19. århundrede eller før. Dvs. at det er mindst 200 år siden. En præcis periode kan ikke angives.

Samba de Roda foregår på denne måde: En større gruppe står i rundkreds og klapper rytmisk med hænderne og synger ”kald og svar” til rytme fra håndtrommer og forskellige perkussion instrumenter. Den portugisiske guitar ”Viola” danner det harmoniske grundlag med 2 akkorder – i form af arpeggio som vil sige at akkordens toner deles op melodisk til et gentagende mønster. Man danser på skift inde i midten af rundkredsen.

Jeg har set en video, med en afrikansk stamme som står i rundkreds og klapper rytmisk med hænderne og synger ”kald og svar” til rytme fra håndtrommer. Det vil sige, at det er en afrikansk tradition som i Brasilien sandsynligvis er ældre en 200 år. En ting er sikkert Samba de Roda er ikke opstået fra den ene dag til den anden. Den har været under udvikling siden det 17. århundrede, og langsomt taget form. Samba de Roda er ophav til alle andre typer samba, først og fremmest Samba Carioca – Samba fra Rio – som derfra har bredt sig til resten af landet.

Området som hedder Recôncavo med 33 småbyer ca. 100 km fra Salvador i staten Bahia er arnestedet for Samba de Roda. Den første brasilianske hovedstad var Salvador, mellem 1549 og 1763, og det var til dette område med mange sukkerørsplantager, at de fleste slaver blev kommercialiseret. I 2005 proklamerede Unesco, Samba de Roda en del af menneskehedens immaterielle kulturarv.

Der findes stadig forskellige grupper dedikeret til Samba de Roda i Recôncavo. Jeg vil antage, at mange af de 33 byer har en gruppe. Jeg lægger ud med flere indspilninger af Samba de Roda med forskellige grupper sat sammen i ét track.