Den Brasilianske Musiktradition – Tania Maria – Radio Jazz
Det var i Paris i slutningen af 1975, at jeg oplevede Tania Maria live i 3 uger i træk på Le Bilboquet med Chuim på trommer og Paulinho Trompete m.fl. Jeg vil beskrive hendes karakteristiske stil som en kombination af venstre hånd som ofte spiller sekstendedels-opslag også kaldet ”samba-synkoper” og højrehånds improvisation med unison sangstemme eller fløjten.
Med andre ord, hendes energiske klaverspil, improviserede vokalfraser og en intens sceneudstråling, gjorde hende til en markant figur på den europæiske jazzscene. Hendes koncerter på Montreux Jazz Festival vakte opsigt og bidrog til, at hun blev kendt uden for Brasilien som en nyskabende musiker.