Den Brasilianske Musiktradition – Zimbo Trio – Radio Jazz
Trioen opstod i kølvandet på den mest omsiggribende musikalske nyskabelse i nyere tid i Brasilien ”Bossa Novaen”. Parallelt med den enormt populære Bossa Nova voksede et markant instrumentalt spor, allerede fra 1960. Det kom til at hedde MIB som står for Musica Instrumental Brasileira – altså Brasiliansk Instrumentalmusik.
Sammen med trioen vandt Amilton Godoy nationale og internationale priser for bedste instrumentalgruppe for “Pinheiro de Ouro” (tre gange); “Roquete Pinto”, på Mar del Plata International Record Festival (Argentina); “Bedste instrumentalgruppe” af Sharp Music Award (1994); TIM Award (2008); Brazilian Music Award (2012), med CD’en Zimbo Trio Autoral m.fl.
MIB også kaldet Brasiliansk Jazz, er et destilleret og sammenfattet udtryk af fremtrædende sider af den brasilianske musiktradition. MIB er i dag en af de mest spændende musikalske udtryksformer i Brasilien, fordi den indeholder improvisation, udvidede akkorder og smukke melodier.
Zimbo Trio var sammen med Milton Banana Trio og Edison Machados Bossa Tres det toneangivende og udviklende udgangspunkt for genren, som med tiden har fostret mange forskellige fremragende orkestre og grupper. Her er det A Felicidade af Jobim fra albummet Zimbo Trio indspillet i 1992
I dag er der en ny generation, som består af Pércio Sápia – trommer og Mario Andreotti – kontrabas og naturligvis stadig med Amilton Godoy – piano, som den centrale drivkraft.
I 2007 døde bassisten Luiz Chaves, en af grundlæggerne af Zimbo Trio. Itamar Collaço (elektrisk bas) var ansvarlig for at videreføre Luizs arv, og i 2010 erstattede Mario Andreotti Itamar.